Børnetennistræner søges til Karlebo tennisklub

Vi søger dig som brænder for at give børn en god og sjov introduktion til tennis. Hvor leg og glæde er i fokus, frem for teknik og kampe.

Er du energisk, pædagogisk, har kendskab til tennis og elsker at arbejde med børn? Så er det dig vi søger til at opstarte vores nye fredags spiretennis-hold.

Spiretennis er et hold for børn i 0.-3. klasse, der skal opleve glæden ved tennis gennem leg, motorisk træning og sjove øvelser. Fokus er på at udvikle børnenes grundlæggende bevægelsesfærdigheder, boldfornemmelse og samarbejdsevner i et trygt og sjovt miljø så børnene kan udforske tennis uden pres. Formålet er at give børnene en positiv oplevelse af sporten og skabe grobund for børnenes fremtidige tennis liv.

  • Hvornår: 2 timer hver fredag eftermiddag i sommersæsonen (Ca. 12 gange)
  • Hvor: Karlebo Tennisklub – Lerbakkevej – Karlebo/2980 Kokkedal

Kan du se dig selv i den rolle, så send et par linjer om dig selv til Nele Normann nele@karlebotennis.dk